Silkeborg

Velkommen til Silkeborg

Vejlsøhus Hotel * * * * – Vejlsøvej 51 – 8600 Silkeborg – Telf. 89212121

Hotelophold i naturskønne Silkeborg

På Vejlsøhus kan du nyde et hotelophold mellem blinkende blå søer og grønne skove.
Hotellets smukke hovedbygning har i mere end 100 år haft en naturskøn beliggenhed – og den er ikke blevet mindre skøn med årene. Hotellet byder på velindrettede værelser i rolige omgivelser – og lige uden for døren venter ægte naturoplevelser.

Uanset om du er til traditionelle udendørsaktiviteter, mere actionprægede oplevelser eller blot ønsker et ophold for 2 i Silkeborg, så tilbyder Vejlsøhus de perfekte rammer for en smuk og anderledes miniferie. Kort eller lang – til lands og til vands.

Læs meget mere om hotellet her


Gl. Skovridergaard Hotel – Marienlundvej 36 – 8600 Silkeborg

Naturskønt hotel i Silkeborg

Gl. Skovridergaard Hotel og konferencecenter er et af landets smukkest beliggende hoteller
– tæt på Silkeborgsøerne, Danmarks største skovområde og Silkeborgs mange kulturtilbud.

Gl. Skovridergaard er en fredfyldt oase, der indbyder til natur, ro og afslapning. Hotellets ældste bygning er helt tilbage fra 1798, og stedet har gennem tiden været anvendt til skovridergaard, kongelig residens, kuranstalt og kursusejendom. Her emmer kort sagt af sjæl og charme i skøn forening med alle faciliteter fra et moderne hotel og konferencecenter. Vores venlige og imødekommende personale står klar til at yde den bedste service under hele dit ophold.

Klik her og læs mere om hotellet


Restaurant Mad og Vin – Torvet 1 – 8600 Silkeborg – Telf. 86301215

OM OS

Med udsigt ud til torvet i Silkeborg ligger vores hyggelige restaurant, Panorama Mad & Vin. På restauranten får du det bedste fra det danske og det franske køkken. Indenfor er der en uformel stemning med dug på bordene og godt værtsskab. Vinkortet byder på omkring 25 vine, som du har mulighed for at prøvesmage inden bestilling. Tag kollegaer med til frokost eller venner med til middag, og nyd den gode mad.

Klik her og du er på vores hjemmeside


Hotel Papirfabrikken – Papirfabrikken 12 – 8600 Silkeborg – Telf. 88822222

Besøg Smukke Silkeborg

Silkeborg er Danmarks Outdoor hovedstad med helt unikke muligheder for alt det aktive i de smukkeste omgivelser og med de bedste faciliteter for vandring, sejlads, golf, mountainbikes, gravelbikes og cykling i det hele taget. Og ja så også bare at nyde udsigter, sø-bade og en tur med Hjejlen.

Hvem er vi?

Radisson Blu Hotel Papirfabrikken er en franchise-del af Radisson-kæden. Hotellet er ejet af Silkeborg IF Invest, der også står bag fodboldklubben SIF og det nye, flotte stadion Jysk Park. Derfor får du god Radisson-service både på Papirfabrikken, og hvis du holder møder eller fest på Jysk Park.

Klik ind på vores hjemmeside her


Svostrup Kro – Svostrupvej 58 – 8600 Silkeborg – Telf. 86877004

NOSTALGISK OG ROMANTISK KROOPHOLD

​Pramdragere & handelsfolk færdes livligt op og ned langs Gudenåen og benyttede kroen som spise- og hvilested. På Svostrup Kro er det vores håb, at De vil føle Dem hensat til en svunden tid. En tid, hvor man blev glad når det regnede, for så var der frisk vand til vasketøj og husdyr, og hvor man forstod, at hårdt arbejde lønner sig og fulgte det gode ordsprog: “Der er aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget”.

​Filosofien er ro, afslapning, natur, hygge & god mad. En oplevelsesferie er her at gå rundt og se alle fortidens minder, de gamle bygninger & nyde den levende & smukke natur ved Gudenåen, der stille løber gennem haven. Vi håber, at du får en oplevelse af, at tiden står stille​.

Klik her og du er inde på vores hjemmeside