Skagen

Frederikshavn | Hjørring | LæsøNykøbing M | Nørresundby | Skagen | Sæby | Thisted | Aalborg

 


                                Velkommen til Skagen


Velkommen til Gl. Skagen…

For mere end 100 år siden startede Emma og Hans Chr. Ruth deres første år som værtspar på badepensionatet “Vesterhus”.
Hans Chr. Ruth var opsynsmand ved redningsstationen i Gl. Skagen og Emma var ansat på Jeckels badehotel. Efter uoverensstemmelser med Fru Jeckel i forbindelse med Emmas mors sygdom og død i København får samarbejdet en brat afslutning. Familien Ruth tager derfor i 1904 det første skridt og åbner for sommergæster på “Badepensionatet Vesterhus” – som senere bliver kaldt Ruths Hotel.

Ruths Hotel er i dag et berømt hotel, derfor er det et besøg værd.

Ruths Hotel – Hans Ruths vej 1, – 9990 Skagen – Telf. 98441124.

Vores hjemmeside


Velkommen til Skagen Fiske restaurant

Fiskehuskaj 13, 9990 Skagen Telf. 98443544

 

 

Fiskerestaurant på toppen af Danmark
Ved Skagen havn på toppen af Danmark ligger de legendariske fiskepakhuse, som er tegnet af Thorvald Bindesbøll. Her har Skagen Fiskerestaurant haft til huse i tæt på 50 år.
Vi har udsigt over Skagen Havn på 1. række, autentisk med sand på gulvene, friskfanget fisk og hver sommer tilbyder vi store musik-oplevelser.
Vi har en holdning til mad og de gode friske råvarer. Som navnet lyder, er fisk det centrale element i vores menu, vel at mærke frisk fisk og skaldyr, som nærmest er hevet op ad farvandet lige uden for vores dør.

Vores hjemmeside


Hotel Plesner på Skagen…..

Holstvej 8 – 9990 Skagen – Telf. 98446844

Skagens Nye Badehotel

Efter en nænsom istandsættelse af det historiske hus på Holstvej 8, er Hotel Plesner klar til at byde velkommen som Skagens nye badehotel.
Hotellet, der blev tegnet af byens berømte arkitekt Ulrik Plesner i 1907, har en ideel placering i hjertet af Skagen; et stenkast fra kulturelle seværdigheder og attraktioner som Skagen Kunstmuseum, Slagter Munch og lystbådehavnen. Samtidig ligger det så tæt på Sønderstrand, at du blot kan trække i badekåben og spadsere de få hundrede meter dertil.

Klik ind på vores hjemmeside


Skagen Harbour Hotel – Vester Ringvej 28 – 9990 Skagen – Telf. 98446716

På Skagen Harbour Hotel holder vi af at forkæle vores gæster med spændende tilbud og arrangementer. Er du til koncerter, så har Skagen Fiskerestaurant populære navne, der spiller i sommerhalvåret. De fleste måneder vil vi på hotellet afholde forskellige arrangementer, lige fra stand- up, foredrag til intimkoncerter.
Vores Hotelbar er åben for alle hver fredag kl. 14-19. Du kan følge med i vores tilbud og arrangementer her eller på Facebook.

Læs mere om hotellet her


Color Hotel Skagen – Gl. Landevej 39 – 9990 Skagen – Telf. 98442134

 

Color Hotel Skagen er Skagens største og eneste 4-stjernede hotel, og tilbyder både ferieophold, overnatninger, selskaber og konference.

Der er 151 værelser – heraf 48 hotellejligheder – og totalt 400 sengepladser. Desuden er der konferencefaciliteter til 350 personer med i alt 5 konferencelokaler.

På hotellet kan gæsterne spise i Restaurant Holger og Café Holger eller på den overdækkede terrasse i sommerhalvåret.

Læs mere om Color Hotel her


Brøndums Hotel – Anchersvej 3 – 9990 Skagen – Telf. 98441555

Når det kommer til Skagens badehoteller gennem tiderne, må Brøndums Hotel, med sin centrale beliggenhed, siges at være byens badehotel. Som nabo til Skagens Museum og med afstande på ca. 600 meter til Skagens centrum, ca. 1.000 meter til havnen og blot 500 meter til Skagen Sønderstrand, som er én af Danmarks bedste strande, er Brøndums Hotel det idéelle sted at overnatte, når man vil opleve Skagen og samtidig finde ro for sjælen midt i den gamle bydel, Østerby.

Læs mere om hotellet